Faciliteter
Kollegiet råder over en række faciliteter, som beboerne har fri adgang til. For at bruge disse faciliteter skal du først booke dem i vores booking system.
Da vi alle gerne vil have, at vores kollegium ser pænt ud og at vores ting virker, er det et krav, at man rydder pænt op efter sig, når man er færdig med at benytte faciliteterne.
Nedenstående liste og billede giver et overblik over faciliterne samt hvor de kan findes. Ideer til nye faciliteter eller ønsker til de nuværende kan sendes til beboerrådet (bb@nork.dk).

- Fælleshusene
- Vaskehuset
- _
- Træningsrum
- TV-rum
- _
- _
- Parkering
- Grupperum
Fælleshuse
Der er to fælleshuse på Nordjysk Kollegium:
- Det nye fælleshus (nr. 176), med plads til 48 personer, kan lejes i weekender i lige uger.
- Det gamle fælleshus (nr. 276), med plads til 30 personer, kan lejes i weekender i ulige uger.


Vaskerum
I det gamle fælleshus (nr. 276) på Nordjysk Kollegium findes der et vaskehus med vaskemaskiner og tørretumblere . Udover dette er der også udluftet tørrerum med stativer til rådighed.
Den samlede vaskeregning for hver måned bliver derved opkrævet sammen med huslejen.

TV-rum
TV-rummet er opsat med en projektor, surround lyd og 12 lækre biografsæder. Kollegiet har yderligere købt adgang til den store Stofa-pakke til fri afbenyttelse i rummet.
Grupperum
Nordjysk Kollegium stiller et grupperum til rådighed med trådløs internet, mulighed for PC-tilslutning til 50" TV (HDMI eller VGA) og whiteboard tavle. Grupperummet findes i det gamle fælleshus (nr. 276) og kan bookes via hjemmesiden i op til 6 timer ad gangen. Der er borde og stole i rummet med plads til 6 personer.


Parkering
Nordjysk Kollegium har to parkeringspladser til biler. Den gamle (sydlige) parkeringsplads med 44 pladser og den nye (nordlige) parkeringsplads med 28 pladser. Yderligere er der mulighed for parkering af motorcykler, knallerter og scootere i motorcykelgaragen. Parkeringspladserne varetages af Q-park. Det skal desuden nævnes at brandvejen ikke må benyttes til parkering, men udelukkende til af- og pålæsning samt ved flytning.
Cykel faciliteter
Nordjysk Kollegium stiller en arbejdsplads til rådighed til cykel reparation. Denne kan findes i garagen ved siden af det gamle fælleshus (nr. 276) hvor have-redskaberne også står. Til arbejdspladsen hører værkstedsbord, kompressor og mulighed for at hænge cyklen op. Udover dette er der også mulighed for at låne en værktøjskasse specielt til cykel reparation. Denne værktøjskasse kan lånes af viceværterne i dagstimerne (7:00 til 15:00).
