1,5-værelseslejligheder tilbydes fortrinsvis ene-ansøgere, der har – eller venter børn, og derefter til ene-ansøgere uden børn.
Lejlighederne har et bruttoareal på 38 til 40 m2, afhængigt af lejligheden, med et nettoareal på knapt 32 m2. Alle lejligheder har eget køkken, badeværelse (inklusive toilet), entré, og et kammer samt rigeligt med skabsplads. Alle lejligheder har en terrassedør, og lejligheder i stueetagen har en have med tilhørende terrasse, hvor lejligheder på førstesalen har en altan. Små variationer kan forekomme lejlighederne imellem på bl.a. badeværelsesklinker, komfur, køleskab, placering af radiator og andet.
Målene på lejlighederne er ikke oplyst, da disse varierer fra lejlighed til lejlighed, og da der ligeledes er forskel på lejlighederne i henholdsvis den nye og gamle afdeling.
Se plantegning og billeder herunder. For pris og andre detaljer se AKU Aalborgs hjemmeside.